Vision: at gøre uddannelse for bæredygtig udvikling mere inkluderende

Youth in Transition (YINT) ønsker at fremme bæredygtighed og mangfoldighed i samfundet og styrke unges handlekraft og virkelyst. Med fokus på inklusion og kreativitet er det vores vision med projektet at nå ud bredere ud til unge og styrke de unge i at træffe bæredygtige valg og livsstil og til aktivt at præge deres eget liv, deres fællesskaber og det øvrige samfund med værdier som tolerance, solidaritet og integritet.

I YINT partnerskabet har vi arbejdet for at præsentere unge for bæredygtige værdier for at være godt rustede til de udfordringer, vi står overfor i dag og i fremtiden, hvor vi skal leve med klimakrise, biodiversitetskrise og sociale og samfundsmæssige udfordringer på mange niveauer.

Projektet relaterer sig til Det europæiske ungdomsprogram "Et bæredygtigt grønt Europa", idet det søger at fremme bæredygtige livsstilsvalg og engagement blandt unge for at "opnå et samfund, hvor alle unge er miljømæssigt aktive, uddannede og i stand til at gøre en forskel i deres hverdag".

Vores mål er at udforske og tilbyde forskellige værktøjer med blandede læringsaktiviteter, som undervisere sammen med de unge kan bruge til at udforske holistisk bæredygtighed gennem deres allerede eksisterende samfunds- og hverdagsviden.


Mission: inddragelsen af kunst og kreativitet samt blended learning

Missionen i projektet har været at blive meget mere innovative, mangfoldige og eksperimenterende i vores tilgange. Vi ved alle, at vi ofte engagerer os med de allerede engagerede – hvilket tit er de privilegerede, veluddannede og ressourcestærke unge - og derfor mangler metoder, der kan gøre vores arbejde mere inkluderende og sikre, at vi virkelig kan nå målene for et virkeligt "bæredygtigt grønt Europa".

Ofte tænker vi på læring om miljø- og klimaproblemer som akademiske emner, hvilket gør dem utilgængelige for mange mennesker, specielt sårbare unge. I pædagogik og didaktik inden for Uddannelse for bæredygtig udvikling, på engelsk Education for Sustainable Development (herefter ESD) har kunst og kreativitet en særlig plads som en indgang til generelle kompetencer som empati, systemtænkning, håndtering af etiske dilemmaer, social og indre modstandsdygtighed OG forestillingen om en bedre fremtid for sig selv og verden.

Derfor vil dette projekt mere indgående undersøge brugen af kunst og kreativitet inden for ESD som en pædagogisk metode og bruge kreativitet og kunstneriske udtryk som en måde at nå ud til, engagere og forbinde flere unge mennesker - til hinanden, til samfundet og til spørgsmålene om bæredygtighed og miljømæssig retfærdighed. 

Projektet blev formuleret på et tidspunkt, hvor fysisk samvær og aktiviteter var begrænsede pga. COVID-19 regulativer, og som et resultat af dette blev ønsket om at implementere ‘blended learning’ for at nå ud til et bredere publikum til en del af projektets fokus. Derfor handler en del af projektet om at transformere eksisterende innovativt materiale til tilbud om ’blended learning’ og online læring. Da de fleste unge migranter og marginaliserede unge har adgang til mobiltelefoner, tilbyder projektet undervisningsmaterialer med et stærkt fokus på kreativitet og kunst, som er tilgængeligt via mobiltelefon og computer. 


IMG_9382