PLATTFORM FOOTPRINT

Plattform Footprint er en alliance af førende miljø-, udviklingsbistands- og sociale NGO’er i Østrig, som sammen med forskningsinstitutioner ønsker at fremme og forankre det ’Økologiske Fodaftryk’ som et nøglemål for bæredygtighed i vores samfund.

Platformen ønsker at skabe en bred bevidsthed om det faktum, at et glædeligt og fredeligt liv for alle mennesker kun vil være muligt på længere sigt, hvis de naturlige grænser for vores jords biokapacitet ikke overskrides – ’en rimelig andel til alle’.

Ved at anvende det Økologiske Fodaftryk i uddannelse og rådgivning ønsker Plattform Footprint at bidrage til den ’store transformation’ mod bæredygtige, fremtidssikrede samfund.

Med forskellige uddannelses- og bevidstgørelsesprogrammer bidrager platformen til at foretage de nødvendige ændringer i livsstil, økonomi og politik ved at gøre dem forståelige for den brede del af befolkningen.

Plattform Footprint promoverer direkte Ecological Footprint konceptet med online-værktøjer, undervisningsmateriale, anvendt forskning, foredrag og workshops samt kampagner for at etablere det Økologiske Fodaftryk som et parameter for bæredygtighed i politik og økonomi såvel som på det helt personlige livsstilsniveau.

Med konkrete projekter og rådgivning til erhvervsliv og politik ønsker platformen aktivt at bidrage til realiseringen af de nødvendige tiltag på alle niveauer i samfundet.

Medlemmerne af Plattform Footprint tilbyder en kompetent blanding af sociale og økologiske visioner, anvendt forskning, omfattende netværk og inspirerende undervisning for at skabe momentum til forandring.

Sidst men ikke mindst ønsker platformen at skabe nye synergier inden for civilsamfundet gennem et emnecentreret netværk af alle medlemsorganisationer og dermed udvikle en socialpolitisk gennemslagskraft.

Plattform Footprint er medlem af Global Footprint Network.


Platform Footprint logo