Tema C: Social bæredygtighed 

Aktivitet C.1 Fremtidig workshop for samfundsinkludering

HVORFOR, MÅL OG MÅL

At sætte oplevelsen af fællesskab i relation til strukturer og realiteter i samfundet.

At bane vejen for, at deltagerne fremover bliver i stand til at handle ud fra deres personlige visioner og drømme for fremtiden.

At bruge kritikken som potentiale for deltagerne ifm. en ændring af deres livsstil frem mod et mere bæredygtigt liv. 

At tage udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser.

Tip (offline): Kan bruges sammen med Forum Teater/De Undertryktes Teater (Augosto Boal) .

HVAD:

Online asynkron og offline: 

Fremtidsworkshoppen består af 3 faser: Kritik-, Vision- og Realiseringsfasen. De to første kan laves online, og deltagerne mødes for at lave den tredje fase.

1. Den Kritiske Fase (online): Kritik af det ikke-bæredygtige liv? Fra XX-dato til XX-dato. 

Hvor deltagerne ud fra egne erfaringer reflekterer over, hvad der forhindrer eller hæmmer dem i at leve et bæredygtigt liv - 

Beskrevet skriftligt eller i en kort video.

Facilitator opsummerer deltagernes kritik online og omformulerer den til et samfundsperspektiv. 

fx: en kritik af, hvor umuligt det er at leve et normalt liv uden at “bruge/udlede” CO2, sættes i omformuleres til de strukturer i samfundet, der er årsagerne til at det er svært at leve et CO2 neutralt liv. 

1. Visions-fasen (online): Visioner for et bæredygtigt liv? Fra XX-dato til XX-dato.
   Hvor deltagerne finder ud af, hvilke "frustrerende drømme" om et bæredygtigt liv de har - Beskrevet skriftligt eller i en video. 

Nu er de "frustrerende drømme" omskrevet til glorværdige visioner - ikke total fantasi, men visionære. "Hvilken frustrerende drøm gemmer sig bag min kritik?"

Facilitator opsummerer deltagernes visioner og støtter deltagerne i at organisere dem i temaer - f.eks. på en fælles tegning online.

1. Realiserings Fasen (offline): Ser ind i krystalkuglen.

Gruppen forestiller sig, hvordan det er at være i verden, når visionen er blevet til virkelighed om 20 år: 

”Alt i vores vision er blevet til virkelighed! Hvordan kom vi hertil?” 

Nu følger gruppen alle aspekter af visionen (i undergrupper) tilbage i tiden, i detaljer og år for år: f.eks.

HVORDAN:

• Kritik: Den konstante stigning af udledning af CO2.
• Vision: Om 20 år kommer al energi fra vedvarende ressourcer.
• Realisering: Nu er vi 20 år foran i tiden, og al energi er vedvarende. Hvordan lykkedes det at få alle CO2-forbrugere til at ændre kurs? Hvilke love blev implementeret? Hvordan fik vi folk til at acceptere ændringer i adfærd? År for år tilbage i tiden: Hvad skete der lige før det?

Følg alt tilbage til i dag og opsummér i den store gruppe.
Hvad er de næste skridt, vi skal tage for at arbejde på realiseringen af vores vision? Dan grupper, der følger op på den fælles strategi.

Aktivitet C.2 Det handler om at tage en beslutning!  

HVORFOR, MÅL OG MÅL

Mål :
At reflektere over de forskellige beslutninger unge træffer og de positive – og nogle gange også negative – konsekvenser af disse beslutninger

HVAD:

FORKLAR:

Alle beslutninger har konsekvenser.

Vælger du for eksempel at tage arbejde frem for at fortsætte dine studier, vil det have betydning for dit fremtidige liv. På den ene side vil du være i stand til at hjælpe dig selv økonomisk og være i stand til at opretholde en bestemt livsstil, men på den anden side vil du muligvis ikke være i stand til at tage den uddannelse, du ønsker, hvilket kan påvirke din fremtidige indkomst negativt og dit selvbillede af, hvad du er i stand til. Det samme ser ud til at være tilfældet, når man beskæftiger sig med klimaændringer og tilpasning til en anderledes livsstil, der er mere miljøvenlig for både mennesker og planet. Det er en beslutning man skal tage - eller ikke tage. Og nogle beslutninger er bare ikke nemme at tage - f.eks. dét at stoppe med at flyve, hvis du virkelig vil på ferie.

UDFØR:

Bed deltagerne om at tænke over nogle beslutninger, de har truffet i fortiden og nutiden, og beslutninger, de har tænkt på at træffe i fremtiden.
Bed dem om at relatere beslutningerne til bæredygtighedsspørgsmål af deres interesse - har de truffet nogen beslutninger i den forbindelse, tidligere, nutid og når de ser ind i fremtiden? Om at leve med en mere bæredygtig livsstil?

Bed først deltagerne om at dele en runde, hvor de kan nævne en ven eller én, de kender, der har taget en beslutning, som de beundrer, respekterer, finder provokerende eller udfordrende. Bare for at give en smagsprøve på beslutninger – og hvordan folks beslutninger bliver opfatet af andre som eks. inspirerende.

Lad herefter deltagerne udfylde et tabeldiagram på et stk. papir eller på en MIRO-tavle - med FORTID OG FREMTID PÅ. Bed dem om at overveje, hvem og hvad, der påvirkede (fortid og nutid) eller kunne påvirke deres (fremtidige) beslutninger.

HVORDAN:

Du kan få deltagere til at dele i duoer eller trioer - ELLER tage det i plenum, hvor du gennemgår nogle af de beslutninger, som deltagerne har rejst.
Bed om frivillige bidrag og stil ledende spørgsmål som:

− Hvem (hvilke personer) og hvad (omstændigheder) påvirker dine beslutninger?
− Følte du, at du SKAL eller ville du? − Hvordan påvirkede din tidligere beslutning dit liv? Nogle positive og negative konsekvenser af denne beslutning? - Hvis du havde vidst, hvad du ved nu, ville du så stadig have truffet den samme beslutning? Hvad har du lært af denne beslutning? - Hvilke fordele og ulemper forventer du for dine nuværende og fremtidige beslutninger?

Debriefing
Lav en runde og spørg, om deltagerne er blevet mere bevidste om, hvordan andre påvirker deres beslutningstagning, enten positivt eller negativt?

Debrief ved at forklare, at indflydelse fra andre kan være konstruktiv og hjælpe med at identificere beslutninger, som individer kan tage i livet - men at det også kan virke kontraproduktivt, hvis det er et resultat af gruppepres, familiepres eller som følge af systemer, der er svære at/ikke kan påvirkes. (politikker, myndigheder, regler etc.). Forklar, at beslutningstagning er noget, vi gør hele tiden.
At blive et mere bæredygtigt menneske kræver, at vi beslutter os for at gøre det, beslutter os for at handle. Det kræver beslutninger at ændre på tingenes tilstand.

Bemærk : Det er vigtigt at have en positiv tilgang til denne øvelse.
Det er ikke beregnet til, at deltagerne skal føle fortrydelse eller skyldfølelse fra deres beslutninger, men snarere konstruktivt identificere, hvordan beslutningstagning har og kan påvirke deres liv. 

Det er bemyndigende at vide, at vi KAN bestemme.

Forberedelse og materialer

Kuglepenne og papirer
Flipover med FORTID - NUTID - FREMTID (og tænk på nogle eksempler, som eks. hvis du holdt op med at spise kød eller flyve, begyndte at skralde osv.).

Tid

Omkring 30-45 minutter.

Aktivitet C.3 Planlæg et samfundsprojekt - lad os gøre det!  

HVORFOR, MÅL OG MÅL

Mål :
At opbygge tillid til ens egne evner til at engagere sig i at nå fremtidige mål - helst i grupper/fællesskaber

At reflektere over ideer og langsigtede mål, og hvordan man identificerer de nødvendige skridt for at nå dem

HVAD:

Forklare:

Alle kan gennemføre forandringer. Det sker, når én person får en idé og kan formulere den godt, så andre kan følge den. Målet er nu at identificere og forestille sig, hvad der skal til for at omsætte disse gode ideer til virkelighed.

Udfør:
Bed alle tænke over noget, der kunne ændres i den skole, samfund eller organisation, de tilhører, for at det bliver mere bæredygtigt. Det kunne endda være i familien. Lad dem notere det på en post-it, enten digitalt eller fysisk. Understreg, at det er en brainstorm - så ideerne virker måske ikke realistiske (nogle vil få simple ideer til, og andre bliver vildere, og det er okay).

Lav grupper på 4 personer. Lad dem dele deres ideer og få dem til at nominere en af ideerne, som gruppen kan arbejde med.

Hvis det virker svært at vælge, har du som facilitator måske allerede besluttet nogle temaer - som "hvordan kan vi håndtere affald her på en mere bæredygtig måde" eller "hvilken slags madsystem kan du tænke på, der kunne gøre det mere bæredygtigt" - måden vi spiser på?'.

Uddel store ark papir (et pr. gruppe) og tuscher.
lad dem tegne en simpel skabelon med deres idé i midten. Angiv derefter BREMSERNE - hvad der virker imod ideen - på den ene side. og MOTORERNE - hvad der virker til fordel for din idé på den anden side. (Facilitator: du kan selv lave skabelonerne på forhånd, for at spare tid. Inspiration: https://www.mindtools.com/a23ewmr/force-field-analysis ).

Giv grupperne 20 minutter til at udfylde skabelonen og definere mindst tre øjeblikkelige handlingstrin, ved at kende BREMSER og MOTORER.

HVORDAN:

Som facilitator kan du gå rundt i grupperne og stille spørgsmål for at kvalificere deres plan – eller deltage i en gruppe, der har brug for ekstra ressourcer.

• Spørgsmål til gruppediskussionerne:

Hvem vil støtte din idé? Hvem vil ikke?
Tør du det, selvom du møder modstand? Har du set dette et andet sted? Er der nogen at spørge?

Bed derefter hver gruppe om at præsentere deres plakat, deres motorer, bremser og de første skridt. Bed de andre grupper om at give feedback på den præsenterede plan.

Lav en STEM MED DINE FØDDER med spørgsmålet 'vil du være en del af denne idé' JA og NEJ og MÅSKE.

Debriefing
Nogle gange er det nemt at få en idé – men svært at udleve den. Det kan også være for meget at tænke og planlægge – andre kan bare godt lide at gøre. Vi er alle forskellige.

At omsætte ideer til handlinger og mål repræsenterer to modsatrettede processer
– åbning for drømme og indsnævring til mål/første trin.

Understreg, at begge færdigheder er nødvendige, for at tage fremtiden i egne hænder og skabe forandring. Så lad os gøre det!

Forberedelse og materialer

Flipover-papirer og markører

Tid

Omkring 45-60 minutter.