Tema B: Nye Visioner Workshop:
Ressourceøkonomi, lokal deling, fælles ressourcer

Hvorfor

“ Ikke alt af værdi skal også have en pris, men det kan man ikke forklare  til nogen …. “ ( Sangtekst af Wolfgang Ambros, østrigsk singer-songwriter) Denne workshop afsøger nye visioner for en oprigtig menneskelig økonomi.

Mål

• Finde ud af, at mangfoldighed i samfundet og økonomi er grundlaget for et godt liv.
• Reflektere over grænserne for økonomisk mangfoldighed, uretfærdig fattigdom – og rigdom.
• Reflektere over økonomi som en social og kulturel konstruktion.
• Lære om økonomiske indikatorer og offentlig velfærdsøkonomi.
• Udvikle en personlig vision om en fair økonomi inden for planetens grænser.

Kompetencer

• Evne til at afspejle økonomiske modeller som sociale konstruktioner.
• Evne til at liste eksempler på alternative modeller for kooperative økonomiske koncepter (fællesskabs haver, deleøkonomi, fællesskabs støttet landbrug...).
• Evne til at udvikle en vision om en fair økonomi i en personlig skala.

Dimension / SDG relation

Økonomisk dimension af bæredygtighed.

SDG 8: Anstændigt arbejde og økonomisk vækst.
SDG 12: Ansvarligt forbrug og produktion.
SDG 17: Partnerskaber for handling.

Materialer / Forberedelse

Online pinboards som Miro etc.

Varighed

Aktivitet

20 min

Ejendom forpligter

20 min

Earth Charter - Et globalt forsøg på en etik om bæredygtighed.

Intro og gruppediskussion

10 min.

Ignorancens slør: Findes der en genfødsel for os? Se video.

30 min

Lad os omdefinere retfærdighed: Diskutér ideer, som kom op i videoen, Ref: John Rawls

30 min

Commons (fælles ressourcer) - en tragedie eller en stor chance for fremtiden?

30 min

Styring af commons (fælles ressourcer).

20 min.

Valgfrit: Neotopia – ville det være paradis eller helvede? (bilag 5)

20 min.

Refleksion og feedback

Nye Visioner Workshop-aktiviteter

Intro/rammesætning:

Markedsøkonomien har haft stor succes med at skabe innovation, levere varer og udvikle velfærd. Men i sin liberale repræsentation skaber markedsøkonomien en enorm, støt voksende kløft mellem fattig og rig. Naturressourcer, som ren luft, biodiversitet osv. er 'gratis varer’. Forurening er billigt, alt for billigt. Der findes en stor økonomisk sektor, som arbejder på en helt anden måde uden at tjene penge, f.eks. omsorgsarbejde i vores familier, frivilligt arbejde i sociale organisationer, idræts- eller kulturelle foreninger. Derudover kan du ikke prissætte ting af høj værdi, såsom venskab og kærlighed. Denne workshop søger nye visioner for en oprigtig menneskelig økonomi.

Aktivitet: Ejendoms Pligt

Intro: "Ejendom forpligter" er en del af den tyske forfatningslov (Grundgesetz) vom 23. maj 1949 - og nævnt i art. 14 (2). link: https://www.bundestag.de/gg 

Stk . 1. Ejendomsretten og arveretten skal sikres. Indholdet og begrænsningerne af disse rettigheder skal fastlægges ved lov.

2. Ejendom skal være en forpligtelse. Dets brug skal samtidig tjene det fælles bedste.

3. Ekspropriation er kun tilladt for det fælles bedste. Det kan kun ske ved lov. 

Stk. 3. Ekspropriation er kun tilladt til offentlighedens bedste. Erstatningen fastsættes efter en rimelig afvejning af almenhedens og de involverede parters interesser.

Gruppearbejde: "Ejendom forpligter" er skrevet i de forfatningsmæssige love i Tyskland og andre lande. Men hvad betyder det? Plakat Session, diskussion 

Aktivitet: Earth Charter

Trin 1 - Miniforedrag : Earth Charter forklarer, hvorfor det er nødvendigt at definere etiske principper. "Vi står i et kritisk øjeblik i Jordens historie, en tid, hvor menneskeheden skal vælge sin fremtid. …. For at komme videre må vi erkende, at … vi er én menneskelig familie og ét Jord-fællesskab med en fælles skæbne. Valget er vores: at danne et globalt partnerskab for at drage omsorg for Jorden og hinanden eller risikere ødelæggelsen af os selv og hele livets mangfoldighed. Der er behov for grundlæggende ændringer i vores værdier, institutioner og måder at leve på. Vi bliver nødt til at indse, at når først basale behov er opfyldt, handler menneskelig udvikling primært om at være mere, ikke at have mere . “ Det handler ikke kun om nye skatter eller love – det handler om en grundlæggende forandring. Derfor beskriver charteret principper for respekt for alle former for liv på jorden, for opbygning af demokratiske samfund og for respekt for planetariske grænser. Det kræver menneskerettigheder, social og økonomisk retfærdighed, bæredygtig udvikling, adressering af det globale nords udnyttelse af det globale syd osv.. Inden for en familie har alle personer - mænd, kvinder og børn - de samme rettigheder til sikkerhed, til frihed, til at elske og til at blive elsket.

Sammenfattende bør vi:

"Sikre at økonomiske aktiviteter fremmer menneskelig udvikling på en retfærdig, bæredygtig måde".

"Fremme den retfærdige fordeling af rigdom inden for nationer og mellem nationer."

“Sørge for, at al handel understøtter bæredygtig ressourceanvendelse, miljøbeskyttelse og progressive arbejdsstandarder" & "Styrke familier og sørge for sikkerhed og kærlig omsorg for alle familiemedlemmer."

"Eliminere diskrimination i alle dens former, såsom den, der er baseret på race, farve, køn, seksuel orientering, religion, sprog og national, etnisk eller social oprindelse", og "ære og støtte de unge i vores lokalsamfund, så de kan opfylde deres væsentlige rolle i at skabe et bæredygtige samfund." (Eksempler taget fra charteret).

Disse bud kræver en ændring af både sind og hjerte – en ny følelse af universelt ansvar. Vi skal finde måder at harmonisere mangfoldighed med enhed, udøvelse af frihed med det fælles bedste, kortsigtede mål med langsigtede mål. Hvert individ, familie, organisation og samfund har en afgørende rolle at spille. Udarbejdelsen af teksten var resultatet af en seksårig verdensomspændende høringsproces (1994-2000), overvåget af den uafhængige Earth Charter Commission, som blev indkaldt af Strong og Gorbatjov med det formål at udvikle en global konsensus om værdier og principper for en bæredygtig fremtid. Charteret kan findes her: https://earthcharter.org 

AS OVERSÆTTER HERTIL

Trin 2 -Gruppediskussion Earth Charter: Hvad tænker du om Earth Charter?

Hvad forstår du ved "universelt ansvar" og "ændring af hjerte og sind"?

Hvorfor tror du, at det ikke er blevet underskrevet/ vedtaget af lande/verdens ledere?

TIP : Mini Foredraget bør ikke vare længere end 5 minutter og præsenteres på en engagerende måde for at få essensen af aktiviteten igennem. Miniforedrag er en god måde at formidle information til at indramme en aktivitet og stimulere en diskussion. Det kan gøres som oplæg i klasseværelset eller gennem  video.

Aktivitet: Ignorancens Slør og Redefinering af Retfærdighed

Trin 1 - Ignorancens Slør: En vigtig filosof fra det sidste århundrede var John Rawls.

Han tænkte meget på retfærdighed. Vis video: The Veil Of Ignorance

Trin 2 - Lad os omdefinere retfærdighed - Gruppediskussion om temaer i Veil of Ignorance-videoen

Vejledende spørgsmål:

Q. Er det rimeligt, at nogle tjener meget og andre lidt?

Q Fortjener folk, der arbejder hårdere, at tjene flere penge?

Q. Hvis du vinder i lotteriet, vil du så beholde det hele eller dele det?

Q. Hvad er en deleøkonomi?

Q. Forestil dig, at du bliver genfødt som et menneske, men ved ikke, om du ville være rig, fattig, mand, kvinde, uddannet, analfabet. Hvordan ville du designe et retfærdigt samfund?

Trin 3 - Overvej deleøkonomi, retfærdig uddannelse, retfærdige skatter, lighed osv. 

Lav derefter en plakat af det retfærdige samfund, som du ser det.

Trin 4: Forskningsmodeller for fællesskaber, der arbejder på en alternativ måde (online eller in-person):

Opret mini beskrivelse: visualiseringer/planche/plakat, der skildrer essensen af fællesskabet. 

Refleksion: Del plakater & mini beskrivelser på YINT Forum  hvor facilitator & deltagere kommenterer.

Aktivitet: Commons (fælles ressourcer).
En tragedie - eller en stor chance for fremtidens økonomi?

INTRO/RAMMESÆTNING: Er vi ude af stand til at tage os af Jorden?   I 1968 offentliggjorde professor Garett Hardin fra University of California et essay om menneskelig egoisme, kaldet “commons (fælles ressourcernes) tragedie": Det var en meget enkel historie, han fortalte: enhver fisker forsøger at fange så mange fisk som muligt. Da alle fiskere opfører sig sådan, er der i løbet af kort tid ingen fisk tilbage... Dette indikerer, at vi ødelægger vores ressourcer gennem egoisme, hvilket vil føre til, at der ikke er nok tilbage til os alle.

"Frihed ift. fælles ressourcer (common) bringer nederlag for alle", sagde Hardin. Indflydelsen af dette essay kan ikke overvurderes. Overvej klimaændringer og forurening af atmosfæren som følge af kollektiv menneskelig adfærd. I denne hypotese er der en fælles faktor, og den tilhører alle. Overvej: er dette sandt, retfærdigt og fair? (Hardin var en antidemokratisk racist (Scientific American 2019), han lobbyede i USA imod at sende fødevarehjælp til fattige nationer).

INSTRUKTIONER: Gruppearbejde: Lav to online grupper: Én gruppe som søger efter argumenter for, hvorfor Hardin kan have ret (overvej ørkendannelse på grund af overgræsning, ødelæggelse af regnskove, overfiskning f.eks.). Den anden gruppe søger efter argumenter, for hvorfor han kan tage fejl - for der findes allerede positive eksempler (tænk på bæredygtigt skovbrug i Europa, fælleshaver,  samarbejdsprojekter, osv.).

REFLEKSION: Deling i plenum: Del resultaterne i den store gruppe og diskutér spørgsmålene.

TIP: Facilitator bør være så fokuseret som muligt, på de aktiviteter som deltagerne selv kan gøre eller påvirke positivt (som f.eks. fælleshaver) eller finde linket til Ecological Footprint og fair fordeling for alle (hvilket er noget af en udfordring, fordi “commons” oftest nævnes, når det kommer til regionale spørgsmål). Hvis gruppen ikke er meget for "teoretiske tanker" eller ikke kan finde ud af noget eksempel, er der behov for ekstra vejledning.

Aktivitet: Styring af Commons (fælles ressourcer)

INTRO/RAMMESÆTNING: Økonom, Elinor Claire Ostrom, var uenig med Garett Hardin. Hun observerede, at mennesker over hele verden havde delt fælles ressourcer (commons) i århundreder, uden at ødelægge dem. Alpine græsgange i Schweiz blev brugt af hele landsbyer og dale: enhver landmand havde ret til at bruge dem, og ifølge Hardin ville det føre til overgræsning. Men dette skete ikke. Risterrasser i Filippinerne har brug for vandforsyning - dette blev organiseret af lokalsamfundene og delt. Alle bidrog, alle delte – i tusinder af år. Det samme gjorde inkaerne, det samme gjorde spanske appelsin-bønder. Hun beviste, at Hardin tog fejl. Men det virker ikke under alle omstændigheder. Ostrom fandt ud af at når der udøves fælles ansvar, er der brug for regler. Hun skrev en bog om disse regler og modtog Nobelprisen i økonomiske videnskaber i 2009 for sit arbejde med ‘Forvaltning af fælles ressourcer’ (governance of commons). Hun introducerede nogle meget enkle designprincipper.

INSTRUKTIONER

Trin 1 - Miniforedrag/Illustreret præsentation: Eks. af Elinor Ostrom Design Principper:

• Det skal være tydeligt, hvem der er "inde", og hvem der er "ude", hvem der er en del af fællesskabet med specifikke rettigheder og pligter.
• Konceptet skal tilpasses de lokale forhold. Det er anderledes i en by end i en landsby, det afhænger også af om det er vand eller græsarealer der deles….
• Så mange af de ressource-bemyndigede som muligt, bør have lov til at deltage i beslutningsprocesserne.
• Til rådighed: En skala af graduerede sanktioner, hvis/når de bemyndigede overtræder reglerne. Små sanktioner for mindre vigtige overtrædelser, større, hvis overtrædelserne er alvorlige.
• Redskaber til konfliktløsning, der er billige og let tilgængelige. Hvis nogen har et problem, skal den have ‘en bestyrelse’ eller lignende til at diskutere problemet..
• Lad folk bestemme selv. Myndigheder bør respektere disse beslutninger og give uddelegere handle-rettigheder.

Ostroms ideer er meget vigtige, når man opretter fælles projekter som en fælleshave, socialt landbrug eller et samfundsstøttet landbrug (CSA) og andre eksempler ift. deleøkonomi.

Trin 2: Besøg en fælleshave og spørg, hvordan de gør det. Alternativt kan du slå det op online og fremhæve det, du finder ud af . Hvordan hænger det sammen med Ostroms designprincipper?

Trin 3: Diskuter i grupper og aftal regler for ' En fælleshave'. Hvilke kriterier skal overholdes for, at en fælleshave kan fungere? Hvem må bruge haven? Hvordan sikres det, at "kun dem, der planter, høster" (alle deltagere, deres familier og venner,...). Er der brug for regler? Hvem sætter dem og hvordan? Hvem sørger for, at reglerne bliver overholdt (f.eks. afvandingsplan)? Er der sanktioner for dårlig opførsel? Hvad er de? Når to skændes - hvordan løses konflikten?

Trin 4: Hvordan ville verden se ud, hvis alle havde de samme betingelser?

Skab en visuel repræsentation af 'En fælles have' , der illustrerer, hvordan Ostrom-principperne kan anvendes. Post på YINT Forum  - deltagere og facilitatorer kommenterer.

Refleksion over New Visions Workshop

Reflektér i par over vigtige læringer fra New Vision workshops aktiviteter.

Del i en afsluttende refleksionscirkel og/eller post på YINT Forum . Deltagere og facilitatorer kommenterer.

Efter plenum skal du vælge 3 vigtige læringer, og hvorfor du valgte dem, og poste dem på YINT Forum. Deltagere og facilitatorer kommenterer.